SLIP FANTASIEN FRI OG BYG LØS
Matematisk forståelse
Samarbejde og sociale relationer
Leg og lær
Motorisk udvikling
VOXL
KREATIV LEG
VOXL BRICKS er et nyt dansk legetøjsprodukt og består af kubeformede byggeklodser, der kan bygges sammen på alle sider. Det giver uendelige muligheder for at lave både simple og komplekse konstruktioner i højden, dybden og bredden.
Med VOXL BRICKS kan man bygge efter byggevejledninger eller ud fra fri fantasi. Du kan også lave dine egne byggevejledninger!
BYG MED VOXL
VOXL BRICKS er et konstruktionslegetøj, hvor børnene bliver udfordret til at forestille sig, planlægge, bygge, lege og sidenhen nedbryde.
Byg figurer, huse, dyr, biler, bogstaver, mønstre og alt muligt andet.
VOXL BRICKS er et rigtigt godt legetøj til udvikling af blandt andet evnen til at samarbejde, matematisk forståelse samt motoriske egenskaber.
THINK – BUILD – PLAY
Matematisk forståelse
Når børnene forbereder og bygger med VOXL BRICKS udvikler de ubevidst den matematiske forståelse. Det er både i kraft af at tælle, multiplicere, tænke logisk samt ved at tænke geometrisk. Både i den spontane leg og i den voksenstyrede leg anvender barnet metoder som ræsonnement og logisk tankegang for at kunne håndtere udfordringerne, som legen med VOXL BRICKS tilbyder. Udfordringerne kan tilpasses børnenes alder så de mindre børn, som kan have glæde af at bruge VOXL BRICKS til fx at lære at tælle, lave mønstre, små figurer og elementer. Men VOXL BRICKS kan også anvendes til større børn, der arbejder med geometri, rumforståelse, modellering, spejling, brøker, koordinatsystemer mv.
Leg og lær
Leg med byggeklodser som VOXL BRICKS kan fremme børns udvikling af fantasi og kreativitet, idet barnets evne til at forestille sig aktiveres.
VOXL BRICKS er et konstruktionslegetøj, hvor børnene kan blive udfordret ved at tænke, konstruere og nedbryde. Barrierer og begrænsninger kan opstå undervejs, hvilket tilskynder barnet til, at tilpasse sin strategi eller begynde forfra. Barnet afprøver alternativer og finder nye løsninger. Barrierer der overvindes, kan give øget selvværd og virkelyst samt understøtte barnets personlige udvikling. VOXL BRICKS bidrager til et sundt pædagogisk læringsmiljø, idet byggeklodserne giver mulighed for fordybelse, koncentration, udviklende lege, eksperimenter samt er medvirkende til at børn kan udvikle sine sociale og kognitive kompetencer. Derudover udvikles de finmotoriske egenskaber og sanserne aktiveres ved legen med byggeklodserne.
Motorisk udvikling
Leg med VOXL BRICKS er med til at styrke børns finmotorik, idet de træner muskler og led i hænderne, samtidig med at øje-hånd koordination forbedres. De anvender sanserne til at opbygge og nedbryde figurer med klodserne. Børnene tænker og fantaserer, mens de opfinder små figurer og gør dermed deres fantasi til virkelighed.
Kreativ leg
At lege er vigtigt for børnenes udvikling af kreativitet, evne til at eksperimentere samt sociale og kognitive kompetencer. Børns evne til at forestille sig aktiveres.
Legen med VOXL BRICKS fungerer godt både når der er tale om spontan eller selvhjulpen leg, samt når det er en mere rammesat og tilrettelagt leg, hvor der er fokus på at drive læringen i en særlig retning.